fredag den 24. september 2010

Endnu en skriftlig dragt prygl!

    Det har unægteligt som ivrig river, ligget og luret under overfladen længe...
Det er en såkaldt klassiker der trænger sig på, og deri ligger et farligt element da det let kan blive banalt at lange ud efter favorit-irritationer....
Men nu skal det ud, det er offentlig transport! 
- allerede nu fornemmer man dramatiske jungletrommer i lydkulissen - Offentlig har jo i sig selv en klang der altid vækker en smule mistanke hos vi næste-elskende-skatteydene-i god dansk mening, blot af natur ikke på forhånd begejstrede - lige nord for Tyskland boende.
Og hertil kommer en næsten komplet monopolisering fra de "Danske Statsbaner", på visse strækninger, hvilket åbenbart giver anledning til alt andet end service.
    Man vælger en trøje, køber den og ekspedienten siger :"farvel og tak" jeg svarer "selv tak, og farvel", forhåbentlig er jeg glad for varen og skal derfor ikke ned og bytte den. Men hvis nu den går i stykker lige idet jeg tager den på første gang, går jeg ned, klager og får en ny.
Sådan er idealet for ganske simpelt køb og salg, blot ikke hvis varen er togrejser. Talrige muligheder er efterhånden dukket op, for hvordan selve billetten kan rekvireres, men når sms-servicen ikke virker og man i toget sidder med et timeglas symbol på skærmen,er det ens egen skyld - og hvad koster det så når dsb's sms-service ikke virker: 600kr.! :" kan jeg så ikke få lov ivrigt at spæne ud på perronen næste gang vi standser, når nu jeres sms-system ikke virker, skyde kortet i automaten og købe en "rigtig" billet?" "please?" med hjertebanken venter man på dommen... "nej, nu har du fået girokortet på bøden, så betaler du den". Dommen er faldet i det ensidige retssystem, allernådigst er jeg dog ikke blevet tildelt et fremtidigt spark i bagen når næste perron indtræffer...
  Det er ikke service, det er ikke blot et almindeligt køb-salg moment, det er ret dyrt - til gengæld har ekspedienten indtaget skikkelse af "bad cop"!
      
        ...Jeg må løbe, skal nå et tog...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar