I dagens udgave af "Mandagsriven", en art jomfrufærd, bliver afsættet meget konkret og egentlig på et ret småt plan...
Om grillen samles mændene i flok, elementet af ild tiltrækker urinstinktet og dagens fangst skal tilberedes så også kvinder og børn kan spise med.
Pølser er dagens fangst, de slumrer over varmen indtil et punkt hvor kernetemperaturen bliver så høj at væsken koger og skal frigives - de sprækker. Nogle vil gerne undgå sprækkede pølser og jager derfor lige en gaffel i skindet inden tilberedning, der er altså dannet hul til varmeudledning og dermed bibeholdes formen og vil nogen mene en bedre grillet pølse.
Helt grundlæggende er der bare en indiskutabel smagsforskel, en pudsig preference for enten sprækkede eller ikke-sprækkede.
Smagsforskellen angående pølser er egentlig en harmløs ting, derimod er billeder af grillede pølser en del af gadebilledet på især døgnåbne tankstationer knapt så harmløst. Det er kæmpeplakater med både enkelte og dobbelte fallossymboler der skal tiltrække nu-og-her sultne tankbesøgende, med hotdogs hvor størrelse gør en forskel.
Jo mere jo bedre, og jo flere jo bedre... Som potentielle fois gras gæs er hele ideen at skabe en mental tragt der giver adgang til sagesløse spiserør hvori større og større mængder af hotdogs kan tvinges ned. Kvantiteten kender ingen grænser, mæthedens grænser følger trit og muligvis er spørgsmålet ikke hvornår eller om pølsen er sprækket, men hvornår eller om den spisende sprækker?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar