Først var ordet
så kom ord
ordene
ordenes orden
orden og kontrol
kontrolleret orden og ordentlig kontrol
kontrolleret kontrol og ordentlig orden
Ordentlige ord
kontrollerede ord
tænk
tal!
Tal i udtrykkets navn på en platform af glødende individ
er
Tilslut dig skriftligt
højllydt...
Kastevinde puster til et tungt pendul
tyngden tynger det til overlegen ro mellem frem
tilbage
frem
Naturligvis kastes jeg ud og med, kastes op under firmamentet i altoverskuende uvidenhed
Et blankslidt gulv griber med budskabet om genrejsning
Halvt oppe halvt nede og med lemmerne rystende griber jeg ud mod fatning
En pille af ansvar står så stærkt
Genvinder kontrol,
ordner mit hår,
tænker
Du siger der stadig er sand på de glohede kinder
torsdag den 26. august 2010
mandag den 23. august 2010
Der er de sprækkede, og der er de ikke-sprækkede...
I dagens udgave af "Mandagsriven", en art jomfrufærd, bliver afsættet meget konkret og egentlig på et ret småt plan...
Om grillen samles mændene i flok, elementet af ild tiltrækker urinstinktet og dagens fangst skal tilberedes så også kvinder og børn kan spise med.
Pølser er dagens fangst, de slumrer over varmen indtil et punkt hvor kernetemperaturen bliver så høj at væsken koger og skal frigives - de sprækker. Nogle vil gerne undgå sprækkede pølser og jager derfor lige en gaffel i skindet inden tilberedning, der er altså dannet hul til varmeudledning og dermed bibeholdes formen og vil nogen mene en bedre grillet pølse.
Helt grundlæggende er der bare en indiskutabel smagsforskel, en pudsig preference for enten sprækkede eller ikke-sprækkede.
Smagsforskellen angående pølser er egentlig en harmløs ting, derimod er billeder af grillede pølser en del af gadebilledet på især døgnåbne tankstationer knapt så harmløst. Det er kæmpeplakater med både enkelte og dobbelte fallossymboler der skal tiltrække nu-og-her sultne tankbesøgende, med hotdogs hvor størrelse gør en forskel.
Jo mere jo bedre, og jo flere jo bedre... Som potentielle fois gras gæs er hele ideen at skabe en mental tragt der giver adgang til sagesløse spiserør hvori større og større mængder af hotdogs kan tvinges ned. Kvantiteten kender ingen grænser, mæthedens grænser følger trit og muligvis er spørgsmålet ikke hvornår eller om pølsen er sprækket, men hvornår eller om den spisende sprækker?
Om grillen samles mændene i flok, elementet af ild tiltrækker urinstinktet og dagens fangst skal tilberedes så også kvinder og børn kan spise med.
Pølser er dagens fangst, de slumrer over varmen indtil et punkt hvor kernetemperaturen bliver så høj at væsken koger og skal frigives - de sprækker. Nogle vil gerne undgå sprækkede pølser og jager derfor lige en gaffel i skindet inden tilberedning, der er altså dannet hul til varmeudledning og dermed bibeholdes formen og vil nogen mene en bedre grillet pølse.
Helt grundlæggende er der bare en indiskutabel smagsforskel, en pudsig preference for enten sprækkede eller ikke-sprækkede.
Smagsforskellen angående pølser er egentlig en harmløs ting, derimod er billeder af grillede pølser en del af gadebilledet på især døgnåbne tankstationer knapt så harmløst. Det er kæmpeplakater med både enkelte og dobbelte fallossymboler der skal tiltrække nu-og-her sultne tankbesøgende, med hotdogs hvor størrelse gør en forskel.
Jo mere jo bedre, og jo flere jo bedre... Som potentielle fois gras gæs er hele ideen at skabe en mental tragt der giver adgang til sagesløse spiserør hvori større og større mængder af hotdogs kan tvinges ned. Kvantiteten kender ingen grænser, mæthedens grænser følger trit og muligvis er spørgsmålet ikke hvornår eller om pølsen er sprækket, men hvornår eller om den spisende sprækker?
mandag den 16. august 2010
Mandagsriven
Mandagsriven er til for at give afløb for den galde mandag i al sin mandaglighed fremprovokerer...
Nogle stærke tilhængere af ovenstående ide kalder sig "mandaglister", for disse er det lettelsen efter i den grad at have været ude med riven, i overført betydning der er målet.
Yderligere skal her tilføjes at konceptet er udviklet i samarbejde med Frederikke Lindahl, under omgivelser så ynkelige at riven måtte frem, at intet andet end en sarkastisk opsang kunne genoprette en nogenlunde balance...
Nogle stærke tilhængere af ovenstående ide kalder sig "mandaglister", for disse er det lettelsen efter i den grad at have været ude med riven, i overført betydning der er målet.
Yderligere skal her tilføjes at konceptet er udviklet i samarbejde med Frederikke Lindahl, under omgivelser så ynkelige at riven måtte frem, at intet andet end en sarkastisk opsang kunne genoprette en nogenlunde balance...
onsdag den 11. august 2010
Den syvende i ottende
Afredte hår i vinden
ud for altanen
Du siger du har en have
du siger den er inderst inde
du synes det er tacky
Han "betragter med fad og gransker min samvittighed"
Far skriver at jeg hænger på Harry
det er ok, for det er jo ok og vi skal bare nyde det hele
både her og der
og alle vegne op og ned
vi hænger roligt rundt omkring
ud for altanen
Du siger du har en have
du siger den er inderst inde
du synes det er tacky
Han "betragter med fad og gransker min samvittighed"
Far skriver at jeg hænger på Harry
det er ok, for det er jo ok og vi skal bare nyde det hele
både her og der
og alle vegne op og ned
vi hænger roligt rundt omkring
Her lades titlen forklare...
...Skulle man være tilhænger af den ide; at en af de største menneskegivne evner er at kunne fantasere, associere, abstrahere, visualisere ikke mindst, og derfor udnytter det til eksempelvis egen morskabs skyld, er der i grunden rigeligt materiale...
Under et historisk cykelløb i Frankrig der lader sig omtale af en mere kulturelt orienteret sportskommentator; Jørgen Leth, udtrykker denne naturligvis med patos og empati, sine bekymringer da en rytter styrter. Heldet i al sin smilende nåde vil dog at rytteren kan fortsætte og at der :"...ikke engang er hul i trikoten".
Den gamle sang må synges; ude af kontekst giver det kun begrænset mening, til gengæld er der nu så rigeligt plads til egen forstillingsevne...
Under et historisk cykelløb i Frankrig der lader sig omtale af en mere kulturelt orienteret sportskommentator; Jørgen Leth, udtrykker denne naturligvis med patos og empati, sine bekymringer da en rytter styrter. Heldet i al sin smilende nåde vil dog at rytteren kan fortsætte og at der :"...ikke engang er hul i trikoten".
Den gamle sang må synges; ude af kontekst giver det kun begrænset mening, til gengæld er der nu så rigeligt plads til egen forstillingsevne...
Abonner på:
Opslag (Atom)